Splitleasing er virkelig praktisk for jer, der har brug for, at de ansatte har en bil til virksomhedsbrug, som også kan bruges privat. Her skal vi kigge lidt nærmere på, hvordan splitleasing fungerer, og hvordan man nemt kan komme i gang med splitleasing med GPS.
Hvad er splitleasing?
Splitleasing er en leasing form, hvor man laver to kontrakter for leasing. Dermed deler man omkostningerne for kørsel op i privat og erhverv, så man kan bruge en bil både privat og til erhverv. Dette er især en praktisk løsning, hvis du bruger bilen hovedsagelig til at køre i forbindelse med erhverv. For at kunne vurdere, hvad der køres privat og hvad der er erhvervskørsel, skal man kunne finde ud af, hvilke kilometrer, der tilhører den ene eller anden kategori.
Hvis du skal splitlease en bil, skal man derfor føre køreregnskab for det, der køres for at kunne opgøre hvad der skal betales af virksomheden og hvad der skal betales af dig som privatperson for brug af bilen privat.
Splitleasing med GPS
For at splitleasing skal kunne ske så korrekt som overhovedet muligt, bliver GPS et vigtigt værktøj. Splitleasing med GPS, er derfor den bedste løsning for virksomheder, der ønsker splitleasing for sine medarbejdere eller enkelte ansatte.
Med GPS-tracking i forbindelse med splitleasing, opdateres din nøjagtige position hvert 10. Sekund, så man hurtigt kan slå fast, hvor bilen befinder sig, og hvor der er blevet kørt. Derefter kan man i kørebogen angive, om der er tale om privat kørsel, eller erhvervskørsel. Dermed bliver det nemt at afgøre, når regnskabet skal opgøres, hvilke køreture der skal medregnes som private, og hvilke, der er erhverv.
Dette kræver selvfølgelig en hel del bogføring, hver gang man kører, men det er ikke svært at opbygge en god vane om at skrive det ind i den elektroniske kørebog, hver gang man er ude at køre. Det er noget man hurtigt kan vænne sig til. Når det er sagt, så er splitleasing med GPS-tracking en smart løsning, hvis man har en bil, der skal bruges både til privat kørsel og til erhvervskørsel.
Man skal løbende opdatere sin kørebog, og man skal huske på at opgøre den og godkende – så man kan få de helt rigtige oplysninger, om hvilke køreture, der skal tælles som hvad. Splitleasing er en god løsning for dig, der har en bil, der ikke udelukkende bruges til erhverv, men også skal benyttes privat.